Jakob Kirk

Vores nyeste volontør er begyndt, men hvem er Jakob?
Jakob er 22, forlovet med Anne, oprindelig fra Harboøre.

Fuldtids volontør.
De sidste to og et halvt år har Jakob været rundt omkring som volontør. Han har været på sømandshjem på Grønland af to omgange, et år på Sædding Efterskole og seks måneder i IM Region Nord. Nu er han landet hos os, hvilket vi er taknemmelig for. Vi har fornøjelsen af hans arbejde indtil september

Musik og fodbold
Når Jakob skal slappe af er det enten med en guitar eller en fodbold, og gerne sammen med venner eller familie.
Han forklare lidt nærmer: “Jeg har spillet guitar siden 4.klasse og generelt fylder musik meget i mit liv.”
Sport for Jakob er fodbold. Han er stolt Liverpool fan og det eneste han gider se i fjernsynet er fodbold. Han siger selv: “Jeg er både til selv at trille rundt med en bold og se det i fjernsynet.

Et smil, en joke og en kop kaffe
At arbejde hos SnakTro er ikke nyt for Jakob. Han har været med os før, og kender til vores arbejde. Fordi det som Jakob brænder for, er at mennesker må lære Jesus at kende. Han siger det selv sådan: “Jeg glæder mig til at møde mennesker med et smil, en joke og en kop kaffe.” Han fortsætter: “Om jeg snakker med teenager på efterskoler eller folk på festivaller handler det jo om Jesus! og jeg glæder mig til at se, hvordan Gud vil arbejde i mennesker.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *