Bliv frivillig ved SnakTro

SnakTro har brug for frivillig arbejdskraft, hvis vi skal bredde snakken om tro længere ud i landet. Vi har primært brug for sommerevangelister og gadeevangelister, der kan snakke med mennesker om tro.

Frivillig som sommerevangelist

Hen over sommeren har vi brug for ca. 50 sommerevangelister, der hver bruger mellem 2 og 14 dage af deres sommerferie på at fortælle andre om deres tro på Jesus. Det er ulønnet at være sommerevangelist, men vi sørger for kost og logi, samt dækning af transportomkostninger. Længere nede på siden kan du se hvor du kan være sommerevangelist.

Kløften Festival

24.-26. juni 2021

En festival, der forstår at trække alle de lokale i Haderslev til. Nogle sammen-ligner festivalen med en stor byfest i hjertet af Haderslev.
Vi holder parkeret ved Gammelting, der er placeret mellem festivalpladsen og byen, hvilket giver os rigtig mange forbipasserende i løbet af dagen. Der er både tale om dag- og natmission.

Bork Musikfestival

4.-7. august 2021

På Bork Musikfestival giver festival deltagerene den max gas – Og midt i festivallen har vi fået lov til at stille SnakTro cafeen op! På festivallen er deltagerne primært unge i alderen 15-20, og vi har meget gode erfaringer fra 2018 – Vi delte næsten 700 kopper ud!

Klostermærken

12.-15. august 2021

Vi er i Løgumkloster – lige midt på markedet og samtidig i centrum af byen – hvor vi har mulighed for at få en snak med de forbipasserende om kristendom. Det er en god blanding af børn, unge, familier og ældre, så der er noget for enhver. Vi er kendt i bybilledet, og mange kommer hen til os år efter år og fortsætter snakken om tro, hvor de slap sidste år.

Wonderfestiwall

19.-22. august 2021

Wonderfestiwall på Bornholm er en hyggelig festival med deltagere i alle aldre. I år 2018 var der en smuk udsigt ned til Hammershus, og en masse samtaler med skønne mennesker. Vi har fået lov til at placere vores cafe blandt kræmmere og madboder, så der er et hav af mennesker – og muligheder!

Det praktiske omkring sommerevangelister

  • Indre Mission sørger for sine sommerevangelister
  • Indre Mission refunderer dine rejseudgifter til og fra det sted, du skal være
  • Indre Mission sørger for, at du får kost og logi uden beregning
  • Indre Mission sørger for, at der altid er en erfaren evangelist til stede, som du kan bede om hjælp og vejledning fra

Tilmeldingsforløbet

  1. Du tilmelder dig her
  2. Du vil blive kontaktet af SnakTro med henblik på at finde et arrangement til dig
  3. Du modtager en skriftlig bekræftelse på, hvad der er aftalt i pkt. 2
  4. 2 – 4 uger før arrangementet afholdes, får du et brev, der indeholder praktisk oplysninger i forhold til det sted, du skal være
  5. Opstår der spørgsmål efter arrangementet, er du altid velkommen til at kontakte os

For at blive sommerevangelist

Det kræver ingen erfaring for at blive sommerevangelist ved snaktro. Sommerevangelist er ligesåmeget et oplærende forløb som det er frivilligt arbejde. Vi tager en snak om dine behov, og hjælper dig igennem det frivillige arbejde. Hvis du gerne vil klædes bedre på inden du kaster dig ud i opgaven, kan du tage på et af vores kurser. Vores eneste krav er at du er evangelisk Luthersk og kan stå inde for Indre Missions værdier

Mangler du svar på et spørgsmål?

Har vi ikke givet dig et tilfredsstillende svar på det at være sommerevangelist ved SnakTro, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Frivillig i GadeTro

SnakTro har startet netværket af gadeevangelister kaldet GadeTro. Netværket består af en række lokale grupper, der hver især står for at lave gademission i deres lokalområde. Ud over at du kan blive en del af en allerede eksisterende GadeTro-grupper, vil SnakTro meget gerne hjælpe dig med at starte en ny gruppe op, i dit lokalområde. Læs mere på GadeTro.dk eller kontakt os for at høre nærmere. Du kan se hvilke grupper der eksisterer i øjeblikket på GadeTro.dk/find-os.

Gadetro-banner-2k-cropped-tinyfied-2048x1355

Det praktiske omkring gadeevangelister

Alle gadetro-grupperne har en hel del til fælles, men vi opfordrer faktisk grupperne til at løse deres lokale udfordringer, på den måde som der hver i sær vurderer bedst. Derfor er de praktiske omstændigheder forskellige fra sted til sted.

Du kan finde praktiske oplysning omkring din lokale GadeTro gruppe på gruppens facebookside. Du kan gå ind på GadeTro.dk/find-os, for at finde din nærmeste gruppe, og en link til deres facebook gruppe.