SnakTros Historie

SnakTro navnet er nyt. Køretøjet er nyt. Men i virkeligheden har SnakTro en lang historie bag sig. Vi har forsøgt at samle noget af den her, men hvis du har været ansat ved “bogbussen”, “Cafébussen” eller et af de andre køretøjer og du har en god historie, så kontakt os endelig.

Indre Missions bibel- og bogstand

1976 – 1982

Det begyndte i Sønderjylland, nærmere betegnet ved teltmøderne i Bedsted Lø. Her foreslog nogle af Indre Missions venner fra området, at de kunne prøve at indbyde til teltmøderne på “Klostermarked” i Løgumkloster. I overvejelserne omkring dette, gik tankerne hen på “Stinne med æ Bifel”. Hun gik rundt på markedet i Løgumkloster, og talte med mennesker om Jesus. Tidligere Indremissionær Henry Birkelund, der var en af initiativtagerne, fortæller: ”Det gav os ideen til, om ikke vi kunne føre noget af det samme”. Her fødtes tanken om en bibel- og bogstand på markedet. Ideen blev afprøvet med et telt, hvorfra der blev uddelt indbydelser, samt solgte bøger og bibler.

Dette blev en positiv oplevelse, fortæller Birkelund: ”Derfor fik vi året efter indrettet en campingvogn, hvor den ene side kunne lukkes op, og herfra kunne der sælges bøger og bibler”. Campingvognen var med på flere markeder i sommeren 1976, bl.a. Klostermarked. De første år var det Henry Vig fra Assens, der kørte med campingvognen. Han rejste samtidig med, at han var indremissionær i Assens. Henry Birkelund hjalp og afløste Henry Vig. Birkelund mindes med stor glæde engang han var i Ulfborg til marked, hvor der kom en gårdmandsfamilie fra Flynder, og ved afskeden sagde Birkelund:”Vi ses igen næste år”. Næste år mødtes de i Indre Mission som kollegaer. Det var Lis og Vagn Andersen, der havde besøgt campingvognen.

Henry Vig måtte stoppe med campingvognen, som gik under navnet: ”Indre Missions bogbus”, da han og Bente blev flyttet til Stella Maris som direktørpar. Derfor overtog den unge nyansatte indremissionær i Assens Frits Søvndal arbejdet. De første år husker Frits som meget travle og hårde. Han stod alene med planlægning, indgåelse af aftaler, og tit også med fremstødet på markedet. Enkelte gange kom nogle og hjalp. Det kunne give lange og hårde dage, når han også selv stod for madlavning i campingvognen. Frits mindes engang ved Vilsund markedet. Allerede inden han fik morgenmad, var der et stort rykind i campingvognen, derfor måtte måltidet udskydes. Først kl.22.00 blev der så roligt i campingvognen, at der blev tid til den forsinkede morgenmad. Det var en træt og afkræftet Frits, der kogte ris. Mens han spiste dette, kom en mand, der havde brug for en samtale. Efter denne samtale gik Frits en hyggetur på markedet, men blev kaldt ind af en kræmmer. Han åbnede hele sit liv for Frits, og havde brug for en samtale. Klokken 02.00 vaklede han hjem i campingvognen glad for at være brugt af Gud, men så træt at han smed sig på sofaen, og først dagen efter opdagede, at han stadig var påklædt.

Den første bus - Livsgnisten

1982-1986

Efter 6 – 7 år rundt på de danske markeder kunne campingvognen ikke mere. Der blev indrettet en ny campingvogn med døre bagi, og så var der igen bogsalg.
Med tiden fik Frits lidt hjælp til campingvognen. Der kom enkelte sommerevangelister med, bl.a. Torben Østermark, der senere blev leder af arbejdet, og tidligere ydremissionær Ralf Pedersen, der rejste med det meste af et år. Det er med stor taknemmelighed, der tænkes tilbage på disse første sommerevangelister.

I 1984 blev Frits Søvndal kontaktet af en rutebilejer, der tilbød en ældre bus til arbejdet. I samråd med Arne Siersbæk besluttede Frits at tage imod tilbuddet. Næsten samtidig med blev Rita & Frits Søvndal flyttet til Vejle. Derfor blev Torben Østermark fra Odense antaget til at køre med campingvognen og bussen. I vinterhalvåret 85/86 forestod han ombygningen, sammen med et par flittige medlemmer af familien Østermark.

Det som især står stærkest i erindringen efter disse år, er de mennesker, som fik lov til at høre evangeliet. Der var mennesker som var spørgende, søgende, og som fik et ord om Jesus til trøst og liv. Hvad der er udrettet i disse mennesker ved kun Gud. Vi er forpligtet på troskab, når han kalder, da vil han selv lade det gro og modnes til høst.

Disse første 10 år var præget af pionerånd. Her var mennesker villige til at gå ud, da Gud åbnede en ny mulighed, for at komme ud med evangeliet. Med deres iver og gåpåmod, kom de til at række evangeliet til mange mennesker, og de var med til at bygge et arbejde op, som har nået ud til mange mennesker, også under vanskelige forhold.

Den første bus - Livsgnisten
Sommerevangelisterne

Sommerevangelisterne

1989 – 1994

I efteråret 89 kom Birgitte og Erik Nielsen hjem fra en missionærgerning i Afrika. Fra den 1. Januar 1990 blev Erik ansat i Indre Mission som evangelisationssekretær og leder af Bogbussen. Han så hurtigt behovet for flere medarbejdere, hvis de skulle nå ud til alle de opgaver, der ventede. Han tog derfor kontakt til efterskolerne, for i samarbejde med dem at sende unge evangelister ud med evangeliet. Det var sydvestjylland- Djursland- og Frøstruphave efterskole, der blev kontaktet først. Dette blev begyndelsen til det store arbejde med sommerevangelister, hvor mange unge i årenes løb er blevet tændt i brand for mission.
Det blev snart nødvendigt at have flere fastansatte ved Bog og Cafébussen. Derfor ansatte Erik en missionærmedhjælper i 3 år. Det var Kaj Danielsen, som var med indtil foråret 1994.

En af lærerne fra Sydvestjyllands efterskole var så tændt af ideen, at han fik en flok elever med på evangelisationstur til Bornholm. Her medvirkede de på Stortorv i Rønne i forbindelse med bibelcampingen. Bog og Cafébussen var også med. I de følgende år var der ca. 70 – 80 unge tilknyttet arbejdet som sommerevangelister.
I forbindelse med udsendelsen af disse unge, kom tanken også med at oplære de unge. Derfor begyndte man i 90´erne et kursus i Bethania i Randers med “Oplæring og evangelisering”. Her indgik dør og gademission som en del af oplæringen.

På et tidspunkt var der overvejelser i evangelisationsudvalget om, hvordan man kunne nå ud på campingpladser. Bibelcamping var oprindeligt begyndt som et mødetilbud i sommerlandet, men er blevet mere etableret. Her ønskedes et pionerarbejde for at nå ud til campisterne. I den forbindelse blev der rettet kontakt til Inga og Johannes Knudsen på Gammelbro camping. Det førte til, at der fra 1993 har været missionsfremstød på campingpladsen. Det første år som børnemissionsfremstød på legepladsen og senere blev det udvidet betydeligt. Det var tanken, at det skulle give erfaring med henblik på missionsfremstød på andre campingpladser.

I denne periode øgedes aktiviteterne ved Bog og cafébussen betydeligt. Sammen med bussen havde man også campingvognen, som blev skiftet ud. Den nye campingvogn var en almindelig Sprite, og der ikke blev ombygget på nogen måder. Dette demonstrerede også, at det ikke er nødvendigt med ombygning, for at bruge en campingvogn til missionsfremstød.

Cafébussen

1994 – 2001

I foråret 1994 blev Erik Nielsen kaldet til karrémissionær i Kingo sogn i København, og samme forår sluttede Kaj Danielsen efter ansættelsen som 3 årig missionærmedhjælper. Derfor blev Flemming Najbjerg ansat pr. 1. april 1994. På den første tur til Bjerringbro gik koblingen i “Livsgnisten” i stykker, og da det allerede var besluttet, at den skulle udskiftes efter 26 år på de danske landeveje, indkøbtes en tidligere bankbus fra Djurslands bank. Vi modtog 110.000 kr. fra fonde og tipsmidler til indkøb af “Cafébussen”, der begyndte sin tjeneste til byfesten i Toftlund i slutningen af juli 1994. I vinteren 1994 var campingvognen blevet påkørt, og måtte derfor kasseres, og derefter blev det besluttet, at der ikke skulle investeres i en campingvogn på daværende tidspunkt.

Da Indre Missions økonomi var meget dårlig, blev der kun ansat én til afløsning af Kaj og Erik. Det betød, at det blev særdeles travle år. Fra 1. april og resten af året deltog vi i ca. 60 arrangementer. Sommeren 1994 var der 53 forskellige sommerevangelister i arbejde.

Efterspørgslen på sommerevangelister voksede. Derfor var det nødvendigt at gøre en indsats blandt unge, for at gøre dette arbejde kendt. Kontakten til efterskoler blev udbygget midt i halvfemserne, så vi efterhånden har været på mange af Indre Missions efterskoler. Her blev mange unge tændt i brand for mission, og er rejst med i sommerlandet på festivaller blandt andet. Da et stigende antal helt unge efterskoleelever ønskede at komme på festival, blev fremstødet på Langelandsfestivalen arrangeret som et kursus, hvor der først var 2 dage med undervisning, og derefter var vi med på festivalen, hvor der også var flere ledere med til at støtte de unge. Et år havde vi en 16 årig med som sommerevangelist. Hun fortalte, at hun hele vejen ned gennem Fyn havde haft store sommerfugle (hun mente, de havde størrelse af måger) i maven. Hun gik ind i opgaven med liv og sjæl, og fortalte glædestrålende den sidste dag, hvor stor betydning det havde haft for hende at være med. Hun havde oplevet hvordan Gud går foran!

Cafébussen

1. august 1997 blev Jesper Kristensen ansat som 3 årig missionærmedhjælper ved Cafébussen. Det var hårdt tiltrængt, da den lille bemanding ikke kunne klare alle aktiviteterne i det lange løb. Det var meget godt for arbejdet, at der kom flere kræfter til. Antallet af sommerevangelister var steget fra ca. 50 til 75 – 80 stykker. Samtidig var missionsfremstødet på Gammelbro vokset meget. Før var det et tilbud til børn på legepladsen, aktiviteterne var udvidet til alle aldersgrupper, med legestue, børnemøder, junior/teenmøder samt andagt for alle. Dette foregik i et telt på børnelegepladsen, for unge skete det i et telt på stranden ved Lillebælt, hvor de inviteres ind i tidsrummet 22.30 – 03.00. For at så stort et program kunne afvikles medvirkekede 15 – 18 medarbejdere.

Årtusindskiftet gav anledning til meget nyt. Her blev hele projektet ”Jesus2000” sat i værk. Det gav helt nye muligheder. Når vi stod på gaden, kunne vi sige til folk efter en samtale:”Besøg vores hjemmeside”. Især blandt unge og skoleelever har det været et rigtigt brugbart redskab. Fra 1. januar 2000 blev nye etårige evangelister ansat ved Cafébussen, begyndende med et bibelskoleophold i Børkop, og derefter 14 måneder som evangelister i “marken”. Det betød, at der var dobbelt hold af ansatte i juni og juli.

Som følge af, at evangelisationskurset for efterskoleelever oplevede en nedgang, blev det besluttet at arrangere et kursus, hvor der samtidig var missionsfremstød. Da der var ønsker om at nå de mange lystsejlere, samt undersøge muligheden for evt. deltagelse i havnefester, besluttede vi at arrangere et kursus kombineret med havnefremstød på vest og sydfyn. Det blev til projektet:”Fyn rundt”, som første gang foregik i slutningen af juni 2001, hvor der blev sejlet i en motorbåd og en sejlbåd.

Nyt udtryk og nye køretøjer

2001 – 2018

Efter 8 år som leder af bussen blev Flemming Najbjerg sygemeldt i efteråret 2002. Hanus Poulsen, som 1.august 2001 blev ansat som 3 årig missionærmedhjælper, fungerede som leder under Flemmings sygemelding, og blev efterfølgende ansat som leder af Cafébussen 10. november 2003.

Niels Kiel Christensen blev ansat som 3 årig missionærmedhjælper fra 1. februar 2004, og blev konstitueret leder af Cafébussen i 2005, da Hanus Poulsen blev ansat som missionær i Randers. Mens Niels var konstitueret leder af Cafébussen, fik han sat en proces i gang, hvor den gamle bankbus blev udskiftet med en undervisningsvogn fra MT Højgaard – en god gammel Setra.

Da Kristian Lindholm den 1. februar 2006 overtog rollen som leder, gik processen i gang med at finde et nyt grafisk udtryk til Cafébussen. Det gamle logo blev udskiftet, og den velkendte trafikplan over livet på siden af Cafébussen så dagens lys. Med ændringen af det grafiske udtryk på Cafébussen, gik Cafébussen fra udelukkende at være et rum på gaden, til også at være en flyer midt på gaden, hvor det blev muligt at snakke om livet med dem, der kom forbi, uden at de nødvendigvis behøvede at komme ind i bussen. Ofte er folk passeret, hvor det har været tydeligt at se, at de har snakket om ”livslinien” – uden at de kom hen. Det har været med til at sætte snakken i gang om, ”hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen?”.

Nyt udtryk og nye køretøjer

I 2007 stoppede Niels Kiel Christensen i den lønnede tjeneste, og missionærmedhjælper rollen forblev ledig indtil den 1. juni 2008, hvor Jens Marthin Thuehøj Pedersen overtog stillingen efter endt bibelskoleophold på Børkop Højskole. I 2010 starter indsamlingen til en ny bus. Ved den årlige gennemgang af bussen blev der konstateret rust i de to bærende bagstolper. Der skulle gøres noget. Lidt i spøg, havde Ulrik Torp Pedersen sagt, at han da sagtens kunne løbe 24 timer til fordel for indsamlingen til en ny Cafébus, hvis vi blot ville finde sponsorer til ham. Spøgen blev til virkelighed, og den 18. – 19. juni 2010 drog teamet bag Cafébussen til Bornholm for at bakke Ulrik op. Lejren blev slået op og løbet begyndte. 24 timer senere havde Ulrik tilbagelagt 130,09 km, der gav 120.630,48 kr. Foruden Ulriks 24-timers løb, bidrog Missionsfonden, elever på Børkop Højskole og en evangelisationskasse i Syd- og Sønderjylland til, at der kunne købes en ny brugt bus. En rigtig skolebus af mærket DAB, der havde kørt vejene tynde omkring Aarhus – fyldt med skolebørn. Den sidste køreplan for bussen har hængt i Cafébussen lige indtil bussen blev udskiftet i 2018.

“Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri sagde, at de gerne ville hjælpe os med indretningen. De valgte at sætte en mand på projektet og betale løn til ham, mens han fik lov til at gå sammen med os og lave tingene. Det var en kæmpe hjælp og fantastisk, at en virksomhed går ind på den måde,” udtalte tidligere leder af Cafébussen, Kristian Lindholm, til Indre Missions Tidende i 2011. En del inspiration og sparring til indretningen af den nye Cafébus blev hentet i Sverige i forbindelse med et Cafébustræf (i dag kaldet Uppdraget).

Fra cirka 2005 og frem til i dag, har Cafébussens arbejde været præget af at ville skabe dialog og derigennem relationer. Sloganet “Den der spørger, kommer videre” kom til at præge meget af arbejdet – både som en udfordring til kristne men i lige så høj grad en udfordring til dem, der ikke kender Jesus. Det er en sej kamp at få kristne til at indgå i relationer med dem, der ikke kender Jesus. For mange mennesker tager det måske hurtigt for meget af deres tid.

Det er til stadig udfordrende at få folk til at se sig selv som en vigtig del af det evangeliserende arbejde – også når man ikke står på gaden som typisk evangelist. Parolen siden 2005 har været, at der er brug for alle, hvis evangelisten ikke skal “gå død” i arbejdet. Der er brug for en backline, der beder, sørger for kaffen, tager sig af den, der kommer med i fællesskabet, hjælper med at indsamle pengene osv. Evangelisten er blot én tand i tandhjulet og er ikke en bedre eller finere tjeneste end andres. For at komme denne tanke til livs, blev konceptet “Calling Copenhagen” søsat i 2013. Et samarbejde mellem Cafébussen og Indre Mission i København. Formålet var at få lavet en sammenhæng mellem det talte ord og handlingen (mellem evangelisation og diakoni), så at både mennesker med fokus på evangelisering og mennesker med fokus på diakoni så nødvendigheden af hinanden. Arrangementet kom op at stå, da aktiviteterne i forbindelse med Roskilde Festival blev lukket ned, og det blev muligt at tænke anderledes. Calling Copenhagen blev samtidig også en læringsplatform for nye evangelister, da Cafébussens sommerkursus blev lagt som en del af Calling Copenhangen. Derudover var der en stor gruppe med af garvede evangelister, der tog ansvar i oplæringen af nye evangelister. Calling Copenhagen kørte frem til 2016, og har givet mange gode erfaringer, der i dag arbejdes videre på.

1. maj 2017 blev Jens Marthin Thuehøj Pedersen leder af Cafébussen, da Kristian Lindholm blev ansat som regionsleder af Region Aarhus IM. Efterfølgende ansatte man Robert Svenden som evangelist fra 1. august 2017. Nu skete der ting og sager. Bussen var efterhånden ved at være slidt, og havde også efterhånden en del begrænsninger. Den var dyr i drift, og havde ikke det grønne partikel filter installeret, som man skulle have for at måtte kører i centrum af nogle af de store byer i Danmark. Derfor blev der besluttet at samle ind til et helt nyt køretøj – en Be-trækker. Der blev arbejdet på højtryk hele efteråret 2017, for at samle de penge ind der skulle bruges til at købe den.

2018 - ...

2018 - ...

I år 2018 skiftede cafebussen køretøj. Ved at skifte til en 9 meter lang trailer, og en vogn med drejeskammel kan den nye vogn opstilles på områder som tidligere ikke var muligt på grund af at bussen forurenede for meget. Desuden sparer cafebussen en del penge ved at skifte til en trailer og en trækker.
Men nu hvor cafebussen ikke længere kører en bus, giver navnet ”cafebussen” ikke længere mening, og derfor har cafebussen skiftet navn til ”SnakTro”. Det nye navn skal også signalerer at SnakTro er mere end et køretøj. Det er erfarne mennesker, der snakker om tro i mange forskellige situationer; efterskoler, festivaller, på gaden, på kurser osv.
Med en ny vogn, og nyt navn, håber SnakTro at de fortsat kan gøre Jesus og evangeliet relevant for mennesker i Danmark.