Det begyndte i sønderjylland, nærmere betegnet ved teltmøderne i Bedsted Lø. Her foreslog nogle af vennerne fra området, om de skulle prøve at indbyde til teltmøderne på “Klostermarked” i Løgumkloster. I overvejelserne omkring dette, gik tankerne hen på “Stinne med æ Bifel”. Hun gik rundt på markedet i Løgumkloster, og talte med mennesker om Jesus. Tidligere Indremissionær Henry Birkelund, der var en af initiativtagerne, fortæller:”Det gav os ideen til, om ikke vi kunne føre noget af det samme”. Her fødtes tanken om en bibel- og bogstand på markedet. Ideen blev afprøvet med et telt, hvorfra de delte indbydelser ud, samt solgte bøger og bibler. 

Dette blev en positiv oplevelse fortæller Birkelund:” Derfor fik vi året efter indrettet en campingvogn, hvor den ene side kunne lukkes op, og herfra kunne der sælges bøger og bibler”. Campingvognen var med på flere markeder i sommeren 1976, bl.a. Klostermarked. De første år var det Henry Vig, Assens der kørte med campingvognen. Han rejste samtidig med, at han var indremissionær i Assens. Henry Birkelund afløste og hjalp Henry Vig. Birkelund mindes med stor glæde engang han var i Ulfborg til marked. Her kom en gårdmandsfamilie fra Flynder, og ved afskeden siger Birkelund:”Vi ses igen næste år”. Næste år mødes de i Indre Mission som kollegaer. Det var Lis og Vagn Andersen der havde besøgt campingvognen. 

Henry Vig måtte slutte med campingvognen, som gik under navnet:”Indre Missions bogbus”, da han og Bente blev flyttet til Stella Maris som direktørpar. Derfor overtog den unge nyansatte indremissionær i Assens, Frits Søvndal arbejdet. De første år husker Frits som meget travle og hårde. Han stod alene med planlægning, indgåelse af aftaler, og tit også med fremstødet på markedet. Enkelte gange kom nogle og hjalp. Det kunne give lange og hårde dage, når han også selv stod for madlavning i campingvognen. Frits mindes engang ved Vilsund markedet. Allerede inden han fik morgenmad, var der et stort rykind i campingvognen, derfor måtte måltidet udskydes. Først kl.22.00 blev der så roligt i campingvognen, at der blev tid til den forsinkede morgenmad. Det var en træt og afkræftet Frits, der kogte ris. Mens han spiste dette, kom en mand der havde brug for en samtale. Efter denne samtale gik Frits en hyggetur på markedet, men blev kaldt ind af en kræmmer. Han åbnede hele sit liv for Frits, og havde brug for en samtale. Kl.02.00 vaklede han hjem i campingvognen glad for at være brugt af Gud, men så træt at han smed sig på sofaen, og først dagen efter opdagede, at han stadig var påklædt.

Efter 6 - 7 år rundt på de danske markeder kunne campingvognen ikke mere. Der blev indrettet en ny, med døre bagi der kunne åbnes, og så var der bogsalg. Disse døre og bøgerne gjorde campingvognen meget tung bagi. Frits mindes med blandede følelser engang han kørte hjem fra et marked i Jægerspris. På vej ned af en bakke, begyndte campingvognen at slingre yderst faretruende, og der var kun ét at gøre. Han måtte øge farten med den store Ford Granada, og fik kontrol over det, men da han kom neden for bakken, var farten oppe på ca. 150 km/t. På den første rasteplads holdt han ind, og takkede Gud for, at han var sluppet godt fra dette, og røg en pibe tobak inden han kørte videre. 

Med tiden fik Frits lidt hjælp til campingvognen. Der kom enkelte sommerevangelister med, bl.a. den senere leder af arbejdet Torben Østermark. Tidligere ydremissionær Ralf Pedersen rejste med det meste af et år. Det er med stor taknemmelighed, der tænkes tilbage på disse første sommerevangelister. 

I 1984 kontaktede en rutebilejer Frits Søvndal,og tilbød en ældre bus til arbejdet. I samråd med Arne Siersbæk besluttede de at tage imod tilbuddet. Næsten samtidig med blev Rita & Frits Søvndal flyttet til Vejle. Derfor blev Torben Østermark, Odense antaget til at køre med campingvognen og bussen. I vinterhalvåret 85/86 forestod han ombygningen, sammen med et par flittige medlemmer af familien Østermark. 

Det som især står stærkest i erindringen efter disse år, er de mennesker som fik lov til at høre evangeliet. Der var mennesker som var spørgende, søgende, og som fik et ord om Jesus til trøst og liv. Hvad der er udrettet i disse mennesker ved kun Gud. Vi er forpligtet på troskab, når han kalder, da vil han selv lade det gro og modnes til høst. 

Disse første 10 år var præget af pionerånd. Her var mennesker villige til at gå, da Gud åbnede en ny mulighed, for at komme ud med evangeliet. De kom med deres iver og gåpåmod, til at række evangeliet til mange mennesker. Men var også med til at bygge et arbejde op, som har nået ud til mange, også under vanskelige forhold. 

Her må vi synge med Jacob Paulli: 

Følg med, så vi må bede mange
af dem ved gårdene til gæst,
send dem i vore ord og sange
et bud om kongesønnens fest,
og lad enhver, som hjemløs vanker,
få rum hos dig, så snart han banker.

I efteråret 89 kom Birgitte og Erik Nielsen hjem fra en missionærgerning i Afrika. Pr. 1. Januar 1990 blev Erik ansat i Indre Mission som evangelisationssekretær og leder af Bogbussen. Han så hurtigt behovet for flere medarbejdere, hvis de skulle nå ud til alle de opgaver der ventede. Han tog derfor kontakt til efterskolerne, for i samarbejde at sende unge evangelister ud med evangeliet. Det var Sydvestjyllands- Djurslands- og Frøstruphave efterskole der blev kontaktet først. Dette blev begyndelsen til det store arbejde med sommerevangelister, hvor mange unge i årenes løb er tændt i brand. 

Det blev snart nødvendigt at have flere fastansatte ved Bog og Cafébussen derfor fik Erik ansat en 3 årig missionærmedhjælper. Det var Kaj Danielsen, som var med indtil foråret 1994. 

En af lærerne fra Sydvestjyllands efterskole var så tændt af ideen, at han fik en flok elever med på evangelisationstur til Bornholm. Her medvirkede de på Store Torv i Rønne i forbindelse med bibelcampingen. Bog og Cafébussen var også med. I de følgende år var der ca. 70 - 80 unge tilknyttet arbejdet som sommerevangelister. 

I forbindelse med udsendelsen af disse unge, kom tanken også med at oplære de unge. Derfor påbegyndte man først i 90´erne et kursus i Bethania, Randers med “Oplæring og evangelisering”. Her indgik dør og gademission som en del af oplæringen. 

I kraft af at Erik Nielsen også var evangelisationssekretær gik han i gang med at lave evangelisationskurser sammen med troende præster. Det blev til kurser i Kristkirken i Kolding, samt Vigerslev kirke i København. Ligeså rejste han rundt med videoserien:”Fortæl det”, og fremviste den i missionshusene rundt i landet. Dette var med til at give missionsfolk mod på mission. 

En kontakt fra Watermark medførte at Erik arrangerede en turné for dem, sammen med Marie Bøge. De var på turné med Bog og Cafébussen den første måned, og den følgende måned rejste Marie Bøge rundt i landet sammen med dem. 

På et tidspunkt var der overvejelser i evangelisationsudvalget om, hvordan man kunne nå ud på campingpladser. Bibelcamping var oprindeligt begyndt som et mødetilbud i sommerlandet, men er blevet mere etableret. Her ønskedes et pionerarbejde for at nå ud til campisterne. I den forbindelse blev der rettet kontakt til Inga og Johannes Knudsen på Gammelbro camping. Det førte til, at der fra 1993 har været fremstød på campingpladsen. Det første år som børnefremstød på

legepladsen, senere er det udvidet betydeligt. Det var tanken, at det skulle give erfaring med henblik på fremstød på andre campingpladser. 

I forbindelse med den øgede aktivitet, kom behovet for uddeling af bibeldele i forbindelse med samtaler. Her kom nyoversættelsen af Bibelen i 1992 meget belejligt. Bibelselskabet tilbød en særudgave af Ny Testamente til 6 kr. Da mange var interesserede i at læse den nye oversættelse, blev der delt mange Ny Testamenter ud i disse år. Dette resulterede også i en henvendelse til Bibellæserringen for at få dem til at lave et særtryk, som kunne udleveres sammen med et Ny Testamente. Her udkom en særudgave af Johannes evangeliet. 

Når vi ser på de personer, der var med i første halvdel af halvfemserne, tænkes der på de mange sommerevangelister, etårige, frivillige m.m. Her er det svært ikke at nævne Hampapu Sri Vatsa. Han kom oprindeligt fra Indien, men havde boet i Danmark i flere år, da han under teltmøderne i Horsens kom til tro på Jesus. Efter dette begyndte han at rejse med bussen. Hans store mission var at stå på gaden, og på sit specielle dansk sige til forbipasserende:”Kom ind og få en kop kaffe”. Når han inviterede var bussen altid fyldt op. Af andre skal også nævnes Morten Anker fra Kolding, Eva og Carsten Larsen, Kongerslev samt Helle Rosenkrantz, Fredericia. De rejste med som sommerevangelister, og gjorde en stor gerning. 

I denne periode øgedes aktiviteterne ved Bog og cafébussen betydeligt. Sammen med bussen havde man også campingvognen, som blev skiftet ud til en nyere. Den nye campingvogn var en almindelig Sprite, og blev ikke ombygget på nogen måder. Dette for også at vise, at det ikke er nødvendigt med ombygning, for at bruge en campingvogn til fremstød.

I foråret 1994 blev Erik Nielsen kaldet til karrémissionær i Kingo sogn i København, og samme forår sluttede Kaj Danielsen efter ansættelsen som 3 årig missionærmedhjælper. Derfor blev Flemming Najbjerg ansat pr. 1. april 1994. På den første tur til Bjerringbro gik koblingen i “Livsgnisten”, og da det allerede var besluttet, at den skulle udskiftes efter 26 år på de danske landeveje, indkøbtes en tidligere bankbus fra Djurslands bank. Vi modtog 110.000 kr. fra fonde og tipsmidler til indkøb af “Cafébussen”, der begyndte sin tjeneste til byfesten i Toftlund i slutningen af juli 1994. I vinteren 1994 var campingvognen blevet påkørt, og måtte derfor kasseres, og derefter blev det besluttet, at der ikke skulle investeres i en campingvogn på nuværende tidspunkt. 

Da Indre Missions økonomi var meget dårlig, blev der kun ansat én til afløsning af Kaj og Erik. Det betød, at det blev særdeles travle år. Fra 1. april og resten af året deltog vi i ca. 60 arrangementer. Sommeren 1994 var der 53 forskellige sommerevangelister i arbejde. 

Efterspørgslen på sommerevangelister voksede. Derfor var det nødvendigt at gøre en indsats blandt unge, for at gøre dette arbejde kendt. Kontakten til efterskoler blev udbygget midt i halvfemserne, så vi efterhånden har været på mange af Indre Missions efterskoler. Her blev mange unge tændt i brand for mission, og er rejst med i sommerlandet bl.a. på festivals. Da et stigende antal helt unge efterskoleelever ønskede at komme på festival, blev fremstødet på Langelandsfestivalen arrangeret som kursus, hvor der først var 2 dage med undervisning, og derefter var vi med på festivalen, hvor der også var flere ledere med til at støtte de unge. Et år havde vi en 16 årig med som sommerevangelist. Hun fortalte, at hun hele vejen ned gennem Fyn havde haft store sommerfugle (hun mente, de havde størrelse af måger) i maven. Hun gik ind i opgaven med liv og sjæl, og fortalte glædestrålende den sidste dag, hvor stor betydning det havde haft for hende at være med. Hun havde oplevet hvordan Gud går foran! 

Der er nogen mennesker, der gør stort indtryk på én. Der var bl.a. en ung pige på Langelandsfestival, som vi har mødt gennem flere år. Hver eneste eftermiddag, kom hun hen til mig:”Har du tid, jeg vil gerne høre lidt om Jesus”, og så sad vi gerne en time og talte sammen om Jesus. Hvornår Han får lov at komme ind i hendes liv som herre og frelser, ja det ved jeg ikke, men en dag må det ske. 

1. august 1997 blev Jesper Kristensen ansat som 3 årig ved Cafébussen. Det var hårdt tiltrængt, da den lille bemanding ikke kunne klare alle aktiviteterne i det lange løb. Det var meget godt for arbejdet, at der kom flere kræfter til. Antallet af sommerevangelister var steget til ca.75 - 80 stykker. Samtidig var fremstødet på Gammelbro vokset meget. Før var det et tilbud til børn på legepladsen, aktiviteterne var udvidet til alle aldersgrupper, med legestue, børnemøder, junior/teenmøder samt andagt for alle. Dette foregår i et telt på børnelegepladsen, for unge sker det i et telt på stranden ved Lillebælt, hvor de inviteres ind i tidsrummet 22.30 - 03.00. For at så stort et program kan afvikles medvirker der 15 - 18 medarbejdere. 

Årtusindskiftet gav anledning til meget nyt. Her blev hele projektet Jesus2000 sat i værk. Det gav helt nye muligheder, når vi stod på gaden, kunne vi sige til folk efter en samtale:”Besøg vores hjemmeside”. Især blandt unge og skoleelever har det været et rigtigt brugbart redskab. Fra 1. januar 2000 ansættes nye etårige evangelister ved Cafébussen, begyndende med et bibelskoleophold i Børkop, og derefter 14 måneder som evangelister i “marken”. Det betyder, at der er dobbelt hold af ansatte i juni og juli. Ligeledes har Impuls i et par år arbejdet ved Cafébussen fra juni til august, hvilket har givet flere medarbejdere i sommerperioden som har været til stor betydning. 

Der er nu åbnet mulighed for at militærnægtere kan udstationeres ved Cafébussen. Som den første var Christian Rasmussen, Odense udstationeret i foråret 2000. Ligeså er Cafébussen også godkendt som praktiksted for diakonelever. Her har der ikke været nogen i praktik endnu. 

Som følge af, at evangelisationskurset for efterskoleelever oplevede en nedgang, blev det besluttet at arrangere et kursus, hvor der samtidig var fremstød. Da der var ønsker om at nå de mange lystsejlere, samt undersøge muligheden for evt. deltagelse i havnefester, besluttede vi at arrangere kursus kombineret med havnefremstød på vest og sydfyn. Det blev til projektet:”Fyn rundt”, som første gang foregår i slutningen af juni 2001, hvor der sejles i en motorbåd og en sejlbåd. 

Ved årtusindskiftet er medarbejdere ved Cafébussen med i ca.100 arrangementer pr. år. Hertil kommer kurser, mødevirksomhed, planlægning m.m. Ved at der har været flere faste missionærmedhjælpere i sommermånederne, har antallet af sommerevangelister været nede på ca.60, men efter at Impuls er stoppet, er det igen på vej opad mod de ca.80 sommerevangelister. 

En af de ting som glæder i arbejdet, er at se unge ansatte modnes i tjenesten. Gennem et års ansættelse tændes nøden for mission, og de udvikles menneskeligt og åndeligt. Det er også en glæde at følge sommerevangelisterne, og se hvordan de efterfølgende ansættes i kirkeligt arbejde. 

Ligeledes er det en glæde at se, hvordan der tænkes i mission rundt i vores samfund. Selv om Indre Mission er en gammel bevægelse, så er den dog ung og frisk, når vi ser hvordan mange unge går ind i arbejdet. Selv om vi kunne bruge flere missionærer, så er der unge der vidner på skoler og arbejdspladser. 

Med beretninger fra disse 25 år samles en tak til Gud, for hvad han har virket gennem dette arbejde. Der er mennesker, som har mødt kaldet. Cafébussen er et kørende missionshus, der kommer ud og når mennesker hvor de er. Tak til Gud for at han har bevaret missionsglæden i arbejdet. Dette er vigtigt, da behovet for arbejdet vokser. Derfor: 

Gå, gå høsten er stor
gå, gå, søster og bror,
gå med Guds sæd, med livets ord!
Gå, gå, høsten er stor!

Efter 8 år som leder af bussen bliver Flemming sygemeldt i efteråret 2002. Hanus Poulsen, som 1.august 2001 blev ansat som 3 årig missionærmedhjælper, fungere som leder under Flemmings sygemelding, og bliver efterfølgende ansat som leder af Cafébussen 10. november 2003. 

Niels Kiel Christensen bliver ansat som 3 årig missionærmedhjælper årstal fra 1. februar 2004, og bliver konstitueret leder af Cafébussen i 2005, da Hanus Poulsen bliver ansat som missionær i Randers. Mens Niels er konstitueret leder af Cafébussen, får han sat en proces i gang, hvor den gamle bankbus udskiftes med en undervisningsvogn fra MT Højgaard - en god gammel Setra. 

Da Kristian Lindholm den 1. februar 2006 overtager rollen som leder, går processen i gang med at finde et nyt grafisk udtryk til Cafébussen. Det gamle logo udskiftes, og den velkendte trafikplan over livet på siden af Cafébussen ser dagens lys. Med ændringen af det grafiske udtryk på Cafébussen, gik Cafébussen fra at være et rum på gaden til også at være en flyer midt på gaden, hvor det blev muligt at snakke om livet med dem, der kom forbi, uden at de nødvendigvis behøvede at komme ind i bussen. Ofte er folk passeret, og det har været tydeligt at se, at de har snakket om livslinien - uden at de kom hen. Men det har været med til at sætte snakken i gang om, hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen. 

I 2007 stopper Niels Kiel Christensen i den lønnede tjeneste, og missionærmedhjælper rollen forbliver ledig til den 1. juni 2008, hvor Jens Marthin Thuehøj Pedersen overtager stillingen efter endt bibelskoleophold på Børkop Højskole. 

I 2010 starter indsamlingen til en ny bus. Ved den årlige gennemgang af bussen konstateres det, at der er rust i de to bærende bagstolper. Der skal gøres noget. Lidt i spøg, havde Ulrik Torp Pedersen sagt, at han da sagtens kunne løbe 24 timer til fordel for indsamlingen til en ny Cafébus, hvis vi blot ville finde sponsorer til ham. Spøgen blev til virkelighed, og den 18. - 19. juni 2010 drog teamet bag Cafébussen til Bornholm for at bakke Ulrik op. Lejren blev slået op og løbet begyndte. 24 timer senere havde Ulrik tilbagelagt 130,09 km, der gav 120.630,48 kr. Foruden Ulriks 24-timers løb, bidrog Missionsfonden, elever på Børkop Højskole og en evangelisationskasse i Syd- og Sønderjylland til, at der kunne købes en for os ny bus. En rigtig skolebus af mærket DAB, der havde kørt vejene tynde omkring Aarhus - fyldt med skolebørn. Den sidste køreplan for bussen har hængt i Cafébussen lige indtil bussen blev udskiftet i 2018. 

"Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri sagde, at de gerne ville hjælpe os med indretningen. De valgte at sætte en mand på projektet og betale løn til ham, mens han fik lov til at gå sammen med os og lave tingene. Det var en kæmpe hjælp og fantastisk, at en virksomhed går ind på den måde," udtalte tidligere leder af Cafébussen, Kristian Lindholm, til Indre Missions Tidende i 2011. En del inspiration og sparring til indretningen af den nye Cafébus blev hentet i Sverige i forbindelse med et Cafébustræf (i dag kaldet Uppdraget). 

Fra cirka 2005 og frem til i dag, har Cafébussens arbejde været præget af at ville skabe dialog og derigennem relationer. Sloganet “Den der spørger, kommer videre” kommer til at præge meget af arbejdet - både som en udfordring til kristne men i lige så høj grad en udfordring til dem, der ikke kender Jesus. Det er en sej kamp at få kristne til at indgå i relationer med dem, der ikke kender Jesus. Måske det for mange hurtigt kan komme til at tage meget tid. 

Det er til stadig udfordrende at få folk til at se sig selv som en vigtig del af det evangeliserende arbejde - også når man ikke står på gaden som typisk evangelist. Parolen siden 2005 har været, at der er brug for alle, hvis evangelisten ikke skal “gå død” i arbejdet. Der er brug for en backline, der beder, sørger for kaffen, tager sig af den, der kommer med i fællesskabet, hjælper med at rejse pengene osv. Evangelisten er blot en tand i tandhjulet og ikke en bedre eller finere tjeneste end andres. For at komme denne tanke til livs, blev konceptet “Calling Copenhagen” søsat i 2013. Et samarbejde mellem Cafébussen og Indre Mission i København. Formålet var at få lavet en linie mellem det talte ord og handlingen (evangelisation og diakoni), så vi så nødvendigheden af hinanden. Arrangementet kom op at stå, da aktiviteterne i forbindelse med Roskilde Festival blev lukket ned, og det blev muligt at tænke anderledes. Calling Copenhagen blev samtidig også en læringsplatform for

nye evangelister, da Cafébussen sommerkursus blev lagt som en del af Calling Copenhangen. Derudover var der en stor gruppe med af garvede evangelister, der tog ansvar i oplæringen af nye evangelister. Calling Copenhagen har kørt frem til 2016, og har givet mange gode erfaringer, der i dag arbejdes videre på.

1. maj 2017 bliver Jens Marthin Thuehøj Pedersen leder af Cafébussen, da Kristian Lindholm bliver ansat som regionsleder af Region Aarhus IM. Efterfølgende ansætter man Robert Svendsen som evangelist fra 1. august 2017. Nu sker der ting og sager. 

Bussen er efterhånden ved at være slidt, og også med nogle begrænsninger. Den er dyr i drift, og har ikke det grønne partikel filter installeret, som man skal have for at måtte kører i centrum af nogle af de store byer i Danmark, hvilket man gerne vil kunne. 

Derfor bliver det besluttet at samle ind til et helt nyt køretøj - en Be-trækker, og der bliver arbejdet på højtryk hele efteråret 2017, for at samle de penge ind der skal bruges for at købe den. 

I starten af 2018 skifter Cafébussen navn til SnakTro, i sammenhæng med at den nye trailer kommer op at køre.

I år 2018 skiftede cafebussen køretøj. Ved at skifte til en 9 meter lang trailer, og en vogn med drejeskammel skulle den nye vogn kunne opstilles på områder som tidligere ikke var muligt på grund af at bussen forurenede for meget. Desuden sparede cafebussen en del penge ved at skifte til en trailer og en trækker. Cafebussen købte en BE-sættevogn og en autotrailer, som blev bygget om af brødrende Plagborg. Interiøret blev bygget af Ole T. Lauridsen. Hynderne blev syet af N-Sign. Trappen blev konstrueret af Hvide Sande Shipyard. og til sidst blev Caféen dekoreret udvendigt af Deko manden.
Da cafebussen ikke længere kørte en bus, gav navnet ”cafebussen” ikke længere mening. De ansatte gik igang med at tænke konceptet igennem, for bedre at kunne tilpasse os missionsmarken sådan som den er idag.

Derfor valgte cafébussen at skifte navn til SnakTro. Det nye navn afspejler vores nye tilpassede tilgang til evangelisation i dagens Danmark.

I SnakTro ønsker vi at basere vores arbejde på dialogen. Vi tager en åben og ærlig snak med folk vi møde. Hvis vi ønsker at folk skal høre hvad vi fortæller med et åbent sind, så de kan tage et reflekteret standpunkt til Jesus, så må vi simpelthen gå først, ved at hører på hvad de siger omkring det de selv tror på.

Derudover har vi valgt ikke at fokuserer på vores køretøj, men istedet at fokusere på vores kompetente ansatte. SnakTro er en samling mennesker, der er specialiserede i at tale med mennesker om tro. Det betyder at selvom vores café allerede er opstillet et sted i landet, kan vi stadig hjælpe til andre steder.

Med det nye navn fulgte en masse informations- og brandingarbejde med. Cafébussen var et navn på alles læber, og derfor krævede det en del arbejde at få kommunikeret vores nye navn og tilpassede koncept ud – og det arbejder vi stadig med at gøre mere kendt. Det gode navn skulle suppleres med et flot og let kendkendeligt logo, og derfor valgte vi logoet med taleboblerne designet af Benjamin Abana.

Siden vi skiftede navn og tilpassede vores koncept har vi været mange steder i landet og snakket tro med mennesker. Dialogen, vognen, pavillionerne er blevet taget godt imod af mange mennesker, der føler sig hørt og som derfor har haft en god oplevelse med at snakke om tro med ‘dem fra Indre Mission’. Vi arbejde stadig på at nå længere ud i landet og være med til flere forskellige arrangementer.

Derudover har vi oprettet gadeevangelisationsnetværket GadeTro. Rundt omkring i landet var der nogle grupper, der tog ud på gaden for at snakke om Jesus, og dem har vi samlet, for at gøre det mere overskueligt, og for at de kunne få øjnene op for hinanden og udveksle erfaringer. På GadeTro.dk kan man se et kort over hvor i landet GadeTro tager på gaden, og på kortet kan man finde information om hvordan man kommer i kontakt med grupperne, hvis man gerne selv vil med, og hvis man kan se at der ikke er nogen gruppe i ens lokalområdet, kan man altid tage kontakt til os, så vi kan hjælpe med at oprette flere grupper. Vores mål er at dække hele landet.