Volontør i SnakTro

SnakTro mangler ikke volontører nu, men hvis du synes det lyder spændende kan du her læse et eksempel på hvad det kan indebære at være volontør ved SnakTro.


Vil du være med til at skabe dialog om tro og arbejde for at mennesker kan træffe et aktivt valg omkring tro? Vil du være sammen med et erfarent team, der ønsker at være i udvikling både individuelt og som samlet team?

Hvis nej, så er SnakTro ikke noget for dig, men vil du gerne, så er SnakTro lige noget for dig…

Opgaver i SnakTro

SnakTros arbejde er basereret på dialog og relation. Det betyder, at vi sjældent er aggressive i vores misisonsform. Nogle vil måske kalde os lidt passive – men vi ved, at det virker og giver os mulighed for at komme i dialog med dem, vi møder.

En ansættelse som volontør ved SnakTro vil blandt andet indeholde:

  • Efterskolebesøg af 1 – 3 dages varighed
  • Traditionelle evangeliserende opgaver
  • Leder på et af SnakTros sommerkurser
  • Praktiske opgaver omkring SnakTro

Du kan læse mere om hvad vores nuværende volontører siger om at arbejde sammen med os her.

Foruden opgaverne i SnakTro bliver du en del af Region Aarhus, hvor vi forventer, at du tager del i opgaver, der måtte ligge her. Der er mange muligheder for at afprøve forskellige ting. Du kan bl.a. tage del i:

  • Internationalt Kristent Center Østjylland, der tilbyder undervisning til nydanskere 
  • Studie46, der kan bruges til at lave podcasts og video
  • Børne-, Junior- eller teenarbejdet i regionen
  • Ad-hoc opgaver, der fordeles i forbindelse med teammøderne

Ja, det er stort set kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan få lov at afprøve, og det er derfor en god mulighed for at afprøve og udvikle nye sider af dig selv.

Vi tilbyder et job

  • med en grundig oplæring i SnakTros arbejdsmetoder og tilgang til evangelisation.
  • med en alsidig hverdag, hvor vi tager udgangspunkt i dine kompetencer. Du har derfor gode muligheder for at få indflydelse på både arbejdsrytme og arbejdsmetode i både SnakTro og Region Aarhus. 
  • med en god mulighed for at få afprøvet dine evner indenfor kristendomsformidling.
  • i trygge omgivelser til at udforske en senere ansættelse i kirkeligt regi.
  • hvor vi vil hjælpe dig bedst muligt i forhold til de opgaver, du bliver sat i. Du må aldrig komme til at føle dig alene. 
  • med mulighed for at sidde og arbejde i Stjernen og være sammen med andre arbejdsgrene i Region Aarhus.

Vores forventninger

  • Du tror og kan arbejde loyalt ud fra Indre Mission. Derudover er det et plus, at du har gennemført et ophold på IMB, LMH, LTC eller tilsvarende men ikke et absolut krav.
  • Du har en positiv tilgang til nye opgaver.
  • Du er en teamplayer og er indstillet på at få teamet til at køre. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ. 
  • Du vil dele dine idéer og tanker om mission.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider.
  • Du kan arbejde i store dele af skolernes sommerferie (uge 26 – 32).

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til ansættelsen, kan du kontakte leder af SnakTro, Robert Svendsen på 25 86 75 05 robert(at)snaktro.dk.

Scroll to Top